Indendørs
Indendørsdekoration -tekst
Jeg udfører alle former for indendørstekst og -logoer. Håndmalet tekst, figur eller logo kan males på alle
indvendige overflader. Fordelen ved en håndmalet løsning er, at man kan inddrage rummet, udnytte
lysindfaldet til skabe 3D-effekter i form af skygger og dybde i bogstaverne. Når man vælger en håndmalet
løsning, er det også mulighed for at lave et patineret look, så tekst eller logo fremstår slidt og gammelt.
Jeg havde aldrig skrevet på et gulv, så jeg vidste ikke, om det kunne lade sig gøre. Jeg vidste, at hvis
malingen skal kunne holde til, at man går på det, så skal der lægges lak oven på malingen, og jeg vidste,
at den maling som jeg skriver med, ikke kan tåle alle former for lak.
Så inden jeg sagde ja til opgaven, måtte jeg undersøge, om jeg kunne finde en lak, der kunne bruges.
Jeg tog fat i Perssons gulvteknik for at høre om de vidste noget. Jakob fra Perssons gulv teknik
var meget hjælpsom og vi talte og forskellige løsninger. Jeg fik forskellige produkter med hjem så
jeg kunne lave nogle forsøg på værkstedet.
Jeg fandt frem til en vandbaseret coating som sagtens kunne males oven på de malede
bogstaver. Teksten blev skrevet på gulvet, og efter 24 timers tørretid, fik det efterfølgende en
vandbaseret top coat særlig beregnet til gulve.
Ordrupgaard Museum. Museet ønskede teksten på deres kommende udstilling skulle stå med guld bogstavet. Først bliver teksten skrevet men guldgrund som er en lim som guldet skal hæfte på. Når bogstaverne er skrevet skal guldet lægges på, efterfølgende børstes det overskydende guld af og til sidst kan guldet poleres.
Bogstaverne logoet er belagt med 23,75 karat bladguld.
Når jeg arbejder med bladguld, så maler/skriver jeg ikke bogstaverne med maling, men med en guldgrund
eller guld-lim, hvorefter jeg lægger bladguld på. Guldgrunden er det som bladguldet skal hæfte på.
Når bogstaverne er skrevet med
guldgrunden skal den tørre op, så den er næsten tør. Den må ikke blive for tør, men jo tørrere
guldgrunden er, jo flottere lægger bladguldet sig. Guldgrunden må heller ikke være for våd, for så
”drukner” bladguldet og guldet bliver mat at se på.
Team Bredahl
Jimmi Bredahl fra Team Bredal i Holbæk havde nogle slogans de gerne ville have skrevet i
træningslokalet. Da
boksning er en lidt rå sport og træningslokalet har et råt udtryk, valgte jeg at lave bogstaverne
så de ser slidte ud. Denne proces er helt modsat af hvordan jeg plejer at arbejde. Normalt har jeg rigelig
maling i penslen så malingen kan flyde pænt sammen. Den teknik jeg valgte at bruge her kaldes: Dry
brush.
Teknikken går ud på at jeg malingen tørre op og tykner så den ikke flyder så nemt, samtidig med at jeg
tørrer penslen
af for hver strøg så penslen næsten fremstår tør. Der skal være kun lige nok maling til, at jeg kan
skrive med penslen, men ikke nok til, at malingen vil kunne dække.
