Team Bredahl
Et råt look
Jimmi Bredahl fra Team Bredal i Holbæk havde nogle slogans de gerne ville have skrevet i træningslokalet. Da boksning er en lidt rå sport og træningslokalet har et råt udtryk, valgte jeg at lave bogstaverne
så de ser slidte ud. Denne proces er helt modsat af hvordan jeg plejer at arbejde. Normalt har jeg rigelig maling i penslen så malingen kan flyde pænt sammen. Den teknik jeg valgte at bruge her kaldes: Dry brush.
Teknikken går ud på at jeg malingen tørre op og tykner så den ikke flyder så nemt, samtidig med at jeg tørrer penslen af for hver strøg så penslen næsten fremstår tør. Der skal være kun lige nok maling til, at jeg kan skrive med penslen, men ikke nok til, at malingen vil kunne dække.